Nyheder og informationer fra Gdansk på dansk
|Om os
| Annoncering
| Shop
| Kontakt
Annonce



Valuta: 100 PLN koster 173,26 DKK
Fodbold: Resultater fra den polske liga
Onsdag 20 december 2017

Gdansk fejrer 25-års jubilæum for Polens første delvist frie valg

Gdansk,jubilæum
Det Europæiske Solidarnosc Center i Gdansk fejrer 25-års-jubilæet med åbningen af to nye udstillinger og en filmforevisning. Arkivfoto.
GDANSK: Der blev skrevet verdenshistorie i Polen for 25 år siden, da kommunisterne blev stemt fra magten.
Af: Anna Werenberg 
10:07 - 04 jun 2014

For 25 år siden, den 4. juni 1989, afholdtes det første delvist frie valg i Polen efter Anden Verdenskrig. Valget blev den skelsættende dag, da kommunisterne tabte magten i Polen og gjorde plads til den første demokratisk valgte regering siden krigen.

Gdansk havde hovedrolle

Gdansk er den polske by, der mere end nogen anden forbindes med den polske kamp mod kommunismen. Det var på skibsværftet i Gdansk, at de store strejker brød ud i 1980 anført af Lech Walesa og Solidarnosc bevægelsen.

Det var også i Gdansk, at de kommunistiske magthavere i 1989 satte sig til forhandlingsbordet med Solidarnosc bevægelsen og forhandlede en aftale på plads, der blandt andet indeholdt aftalen om et delvist frit valg den 4. juni 1989.

Oppositionen vandt

Selvom det kun var 35 procent af pladserne i Sejmen, der var til valg i 1989, mens 65 procent var reserveret til kommunisterne, så fik oppositionen i skikkelse af Solidarnosc så massiv en valgsejr på 99 procent af stemmerne, at kommunisterne valgte at lade oppositionen danne regering og overtage magten efter valget.

Fejres i hele Polen

Jubilæet i dag fejres i hele Polen. Stats- og regeringschefer fra hele verden, herunder USAs præsident Barack Obama, samles i dag i Warszawa til den officielle fejring af jubilæet med Polens præsident Bronislaw Komorowski som vært.

Ferjes af Solidarnosc Centeret i Gdansk

Det Europæiske Solidarnosc Center i Gdansk, der har til formål at fortælle historien om Solidarnosc bevægelsen og Polens vej til demokrati, fejrer dagen i dag med åbningen af to nye udstillinger og premieren på en ny film.

Kvindernes rolle i Solidarnosc

Kl. 16 åbnes en udstilling om kvindernes rolle i Solidarnosc. Udstillingen viser en række portætter af kvinder under strejkerne lavet af unge kunstnere. Udstillingen vises på Øens Kunstinstitut (Instytut Sztuki Wyspa).

Fotografier og plakater

Kl. 18 åbnes en udstilling med fotografier og plakater, der fører besøgende igennem tiden under strejkerne og Solidarnosc bevægelsens kamp mod det kommunistiske regime. Udstillingen bliver en forsmag på den faste udstilling, når det Det Europæiske Solidarnosc Center åbner. Udstillingen åbnes i dag på Solidarnosc Pladsen i Gdansk, hvor den kan ses frem til 30. september.

Film om 1989

Kl. 19 vises filmen '1989' i den store sal på Gdansk Skibsværft. Filmen er instrueret af Michal Bielawski og fortæller historien om rundbordsforhandlingerne i 1989, der ledte frem til Polens første delvist frie valg 4. juni 1989 og dannelsen af Polens første demokratisk valgte regering. Instruktøren vil være til stede under forevisningen.

Kendt musiker mindes

Jubilæet fejres i Gdansk også ved tre dages minde arrangementer for musikeren Jacek Kaczmarski, der mere end nogen anden er blevet forbundet med Solidarnosc bevægelsen og kampen mod kommunismen fra 1980 til 1989.

Onsdag aften vises en dokumentarfilm om Kaczmarski i Gdansk gamle rådhus, og man kan se billeder og udgivelser om ham. Torsdag huser det gamle rådhus en debat om hans betydning som kunstner for Solidarnosc bevægelsen, og fredag spilles der koncert i Skt Johannes Centrum i Gdansk med Kaczmarskis sange.

Share Share Share Share Share |

EMNE

MEST LÆSTE (14 dage)

Annonce
Kalender
M T O T F L S
 
 
 
 
1
 
2
 
3
 
4
 
5
 
6
 
7
 
8
 
9
 
10
 
11
 
12
 
13
 
14
 
15
 
16
 
17
 
18
 
19
 
20
 
21
 
22
 
23
 
24
 
25
 
26
 
27
 
28
 
29
 
30
 
31
 
Annonce
48,magasin

Forår og sommer nyheder til skandinaviske gæster

13:58 - 17 apr 2017 Turisme GDANSK: Forår og sommerudgaven af +48 magasinet der er målrettet skandinaviske turister i regionen er nu på gaden.
gdansk,gamle,bydel,ny

Gdansk gamle bydel får nyt mondænt område

17:29 - 14 dec 2016 Turisme GDANSK: Bystyret har offentliggjort en animation af et nyt mondænt byggeri på den attraktiv ø midt i den gamle bydel i Gdansk.
Lionel,Richie,Ergo,Arena,gdansk,gdansknu.dk

Lionel Richie giver koncert i Ergo Arena

13:05 - 09 maj 2016 Rytmisk Musik GDANSK: Den amerikanske sanger, komponist, musiker, producer og skuespiller Lionel Richie giver koncert i Ergo Arena i juli.
danmark,i,gdansk,håndbold,euro,2016

Danskerne hyggede sig under EM håndbold i Gdansk

20:04 - 08 apr 2016 Danmark GDANSK: Der er ingen tilfælde med danskere i politiets rapporter fra januar under EM i håndbold (EURO 2016), viser opgørelse fra politiet i Gdansk.
ocr,gdansk

Kampe ved Gdansk for de sejeste drenge og piger

6:08 - 24 mar 2017
Ekstremsport GDYNIA: Nu kan de seje udfordre sig selv ved det årlige OCR-løb, der gennemføres i april. Et løb for de helt seje når det gælder styrke og udholdenhed.

Gdansk er Europas tredje bedste

16:53 - 14 mar 2017
Turisme Borgmester Pawel Adamowicz er stolt over at Gdansk er kåret som Europas bedste rejsemål i år, og han er især tilfreds, da det er første gang byen er nomineret i konkurrencen om at være bedste rejsemål. Gdansk var blandt tyve nominerede byer.
mera,spa,sopot

Sopot tilbyder vand, varme og velvære hele året

18:08 - 26 dec 2016
Livsstil SOPOT: Danskerne har fundet vej til ferie- og badebyen ved Gdansk ud til Østersøen, men det er ikke kun om sommeren.
gdansk,julemarked

Succes for julemarkederne i Gdansk

13:54 - 15 dec 2016
Turist attraktioner GDANSK: De traditionelle julemarkeder i Gdansk er i år blevet et tilløbsstykke uden lige, oplyser de lokale turistmyndigheder.
lech,walesa,polen,gdansk,airport

Gdansk lufthavn har rundet en million rejsende

19:23 - 10 maj 2016
Fly GDANSK: Lech Walesa lufthavnen har rundet den første million rejsende i år til og fra byen - og det er ny rekord.
 GENERELLE INFORMATIONER OM GDANSK
Annonce