Det Europæiske Solidarnosc Center slog for første gang dørene op for besøgende denne weekend. Centret er en af Gdansk bys største investeringer de seneste år og forventes at tiltrække talrige turister fra hele verden.
Åbnet af Lech Walesa
Første taler ved lørdagens åbning var Polens tidligere præsident Lech Walesa, der mere end nogen anden symboliserer historien omkring Solidarnosc og Polens vej til frihed, da han stillede sig i spidsen for de store strejker i 1980.
Vigtige gæster
Blandt de mange mennesker, der var samlet ved siden af Solidarnosc Centret var også USA's ambassadør i Polen Stephen Mull og formanden for den polske Senat Bogdan Borusewicz.Polens præsident Bronislaw Komorowski mødte op til åbningsceremonien søndag, hvor fejringen af museets åbning fortsatte.
Mere end Museum
Det Europæiske Solidarnosc Center fortæller historien om om Polens vej fra Anden Verdenskrig og kommunisme til demokrati, men Solidarnosc Centretet er mere end bare et museum.
Centret arrangerer løbende debatter og aktiviteter med fokus på demokratibevægelser i andre lande i verden. Centret bliver også hovedsæde for Solidarnosc kontor, og bygningen vil rumme et bibliotek med en stor læsesal.
LÆS MERE
Eksternt link: European Solidarnosc Center (engelsk)